Socialdemokratiet risikerer at miste borgmestre

Den dårlige opbakning til Helle Thorning Schmidt kan koste flere socialdemokratiske borgmestre livet ved kommunalvalget til november.

Flere medier mener, at de dårlige tider for Helle Thorning Schmidt også kan blive dårlige tider for socialdemokratiske borgmestre ved det kommende kommunalvalg.

Horsens er normalt en meget sikker, socialdemokratisk by.

Men kan den socialdemokratiske borgmester Peter Sørensen vide sig sikker?

- Jeg kan se vores udfordringer på tre fronter: Dels de landsdækkende problemer, dels den økonomiske udfordring i landet - og så har vi en ny borgmester, som vi skal slå på tromme for. Men vi er klar til udfordringen, siger kredsformand for socialdemokraterne i Horsens, Tove Asmussen, til P4 Østjylland.