Hvis du har besøgt Juelsminde Havn, har du måske lagt mærke til Pernille Juul.

Nogle gange står hun i fiskebutikken, andre gange i bageriet, sommetider i restauranten, ofte er hun at finde i bistroen, og om sommeren står hun i isbaren. Ja, for det er alle sammen hendes forretninger.

52-årige Pernille Juul har nemlig gjort Juelsminde Havn til sit livsværk og en god forretning.

En gazelle på havnen

I år har en af Pernille Juuls fem forretninger på havnen, Nior Bistro, vundet en gazellepris.

Prisen, der bliver uddelt af Børsen, tildeles landets hurtigst voksende virksomheder ud fra offentlige regnskaber og klare kriterier. Over de seneste fire år er bistroens vækstet med 1.339,4 procent.

- Det er en svær branche at få en gazelle i. Så derfor gør det mig vildt stolt, siger Pernille Juul.

Det er hårde tal, der afgør, om man er gazelle eller ej. Men ifølge Pernille Juul er prisen medejer Marie Lund Knudsen og især personalets fortjeneste.

- Det er et klap på skulderen, og som chef er det jo ikke det, du får mest af. Det skal du selv sørge for. Så det er rart at vide, at man gør det godt, griner hun.

Eventyret begyndte for 40 år siden

Det er nu 40 år siden, at Pernille Juuls erhvervsdrøm på Juelsminde Havn begyndte - helt nøjagtigt i Havnens Café & Isbar.

- Der fik jeg arbejde, da jeg var 12 år og elskede det fra day one. Så da jeg var 15 år, sagde jeg til ejeren, at hvis han nogensinde ville sælge, så skulle han altså sælge til mig, siger hun og griner.

Og det ville han gerne. Men tilbuddet kom allerede, da hun var 17 år.

Ifølge Pernille Juul var det "lige grov nok" i så ung en alder, men heldigvis var hendes far med på idéen, så han købte isbaren for hende.

- Det har jeg aldrig fortrudt, det var en god beslutning. Det er jo der, hele eventyret og mit liv begyndte, siger hun.

Flere og flere forretninger

Igennem de seneste fire årtier er forretningerne på havnen kun blevet flere og flere, og hvis man spørger Pernille Juul, er de kommet til ved tilfældigheder.

I 2005 gik den daværende fiskebutik konkurs, og hun så sig nødsaget til at overtage den.

- Jeg havde ikke lige haft den store drøm om, at jeg skulle være fiskemand. Det var simpelthen bare en nødvendighed, hvis jeg ville blive ved med at sælge is og have min drøm i isbaren. Jeg anede intet om fisk, griner Pernille Juul.

Det var altså nødvendigt, at der også skete noget på den anden side af gaden, hvis isbaren skulle overleve. Derfor åbnede hun både Juelsminde Fisk og Nior Bistro.

Surdejsbageriet Seia, der åbnede for knap ét år siden, kom til, fordi hun ville være selvforsynende med brød og kager i de andre forretninger.

- Og nu den sidste i rækken restaurant Il Faro, som stod til at lukke. Det kunne mit hjerte ikke bære, siger hun.

Ikke uden bump på vejen

At styre de mange forretninger har dog ikke være foruden op- og nedture for Pernille Juul.

- Det er ikke lutter lagkage, men jeg tror på, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den filosofi er jeg kommet langt med, siger hun.

Som følge af et flåtbid blev hun alvorlig syg i 2001. Hun fik både borrelia og meningitis og blev lam i hele sin venstre side.

- Jeg kunne ingenting. Jeg fik førtidspension og hele balladen, men jeg har kæmpet mig op derfra og har taget en hel masse lærdom med fra den tid, siger Pernille Juul og fortsætter:

- Mine ergoterapeuter sagde: "Nu er du så dygtig, at vi ikke kan lære dig mere". Men jeg var bedre før, så jeg ville ikke slå til tåls med det. Det var min stædighed, der ville, at jeg som minimum ville kunne alt det, jeg kunne før.

Det var den stædighed og i særdeleshed forretningerne, der gav Pernille Juul noget at stå op til dag efter dag.

- De virksomheder her er mit liv. Jeg brænder for dem. Jeg har kun én søn, så jeg siger gerne, at jeg har en hel masse flere. Det er virksomhederne og mine ansatte. Jeg holder jo af dem. Det er mit liv på godt og ondt, griner hun.