Røgfanen fra brand i Horsens midtby kunne ses langt omkring

En brand i en ejendom på Rådhusgade i Horsens udviklede fredag eftermiddag voldsom røg, der kunne ses langt omkring.

Opdateret.

Fredag eftermiddag klokken 16.20 er brandvæsnet ved at efterslukke den brand, der lidt før klokken 13 udbrød i en etageejendom på Rådhusgade i Horsens.

Branden i  ejendommen, der blandt andet huser tøjbutikken Only, er under kontrol, men den udvikler en hel del røg, som kan ses  langt omkring.

Der er stadig beboere, som ikke kan komme ind i deres hjem endnu, men i følge Sydøstjyllands Politi forventes brandvæsnet at være færdig med slukningsarbejdet omkring klokken 17.30.

Folk opfordres til at holde sig væk fra området.
Folk opfordres til at holde sig væk fra området.
Foto: Karsten Skov Villadsen, TV SYD.

Sydøstjyllands Politi opfordrer folk, der bor i nærheden, til at lukke døre og vinder. Der er lige nu ingen fare for spredning af ilden.

Ifølge Horsens Folkeblad er alt disponibelt mandskab fra brandstationen i Horsens samt styrker fra Hornsyld - i alt 22 brandmænd og ni brandbiler - på stedet.