Det skriver morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.
Årsagen er den voldsomme storm, som mandag eftermiddag og aften i sidste uge føg hen over Danmark og tog kirketage, drivhuse, stilladser, havetrampoliner og træer med sig. Men ikke nok med det.
Ude på havet gik det også vildt for sig, og da stormen havde lagt sig, kunne indehaverne af tre af landets godt 30 havbrug konstatere, at der var sket en katastrofe. Fiskene var væk.
Det samlede tab er endnu ikke gjort op, men det drejer sig om mindst 210.000 regnbueørreder, svarende til godt 600 tons, der nu stryger omkring de danske kyster til glæde og stor fornøjelse for lystfiskerne.