Strandede søfolk er på vej hjem

Tre af de fire søfolk, der har været strandet i Horsens Havn i to uger efter, at deres rederi er gået konkurs er nu på vej hjem. Og snart følger den fjerde efter.

Det oplyser direktør Søren Sørensen fra Handelsflådens Velfærdsråd til TV SYD.

Det er den danske stat, der betaler de fire søfolks hjemrejse via Handelsflådens Velfærdsråd.

Den fjerde sømand må blive i Horsens et par dage endnu, da han skal have et visum til Danmark for at kunne gå i land og komme videre hjem via Kastrup Lufthavn. Han hører hjemme på stillehavsøen Tuvaru, der ikke er et Schengen-land.

- Det er anden gang i år, at vi må betale for sende strandede søfolk hjem. det skete så sent som i sidste uge med ukrainske søfolk, der var ombord på et skib, der er strandet i Assens, siger direktør Søren Sørensen, Handelsflådens Velfærdsråd.

Ifølge 3F har sømændene fra Vega 180.000 kr. kroner tilgode i løn, mens havnen i Horsens ikke har fået havnepenge siden fredag. Det løber op i 19.000 kroner om måneden, oplyser havnedirektør Peter Larsen.