Syv biler impliceret i uheld på E45

Motorvej E45 mellem Hedensted og Horsens er onsdag eftermiddag spærret på grund et trafikuheld. Bilister i nordgående retning skal væbne sig med tålmodighed.

Da uheldet skete kl. 15.20 blev alle vognbaner i nordgående retning spærret, og det har givet lange køer, som stadig plager trafikken nord på på E45.

Der er ingen meldinger om alvorligt tilskadekommende, og nu er der ryddet op, men trafikken glider stadig langsomt, fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.