To kommuner får godkendt skattestigning

10 danske kommuner har fået godkendt deres ønsker om at sætte skatten op. Horsens og Fanø er blandt de 10.

Horsens og Fanø kommuner er blandt de 10, der på landsplan hæver skatten, mens seks kommuner sænker skatten.

I alt viser foreløbige tal en samlet kommunal skattestigning på 122 millioner kroner på landsplan næste år, hvortil skatteborgerne på Fanø og Horsens altså bidrager.

 I Horsens forhøjes den kommunale udskrivningsprocent med 0,08, hvilket betyder en større skatteindtægt på 11,5 millioner kroner, mens udskrivningsprocenten på Fanø hæves med 0.2, som udløser en ekstra skat til kommunen på 1.1 million kroner.

Skatten stiger næste år også i Skanderborg, Aarhus, Lemvig, Odense, Helsingør, Greve, Solrød, og Gentofte.

Det oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse. Det sker, efter kommunerne har vedtaget deres budgettet og skatter for næste år.

Udskrivningsprocenten er den skatteprocent, der bruges til beregning af den kommunale indkomstskat.

Af de samlede vedtagne skattestigninger på 122 millioner kroner ligger 42 millioner kroner. ud over de aftalte rammer i udligningsreformen. Det udløser efter reglerne en modregning i bloktilskuddet svarende til den ekstra skattestigning.

Regeringen vil søge opbakning til at nedsætte den statslige bundskat svarende til de højere kommunale skatter i 2022. Dermed stiger den samlede skat for borgerne under ét ikke.