Trods sejr: AC Horsens kan stadig rykke ned

AC Horsens vandt i aftes 2-0 over Silkeborg. Det har givet kæmpe interesse for den næste og især sidste kamp.

Selvom AC Horsens i aftes vandt over Silkeborg, er en fremtid i Superligaen langt fra sikret.

Forude venter en udekamp mod Sønderjyske, og i allersidste runde skal AC Horsens møde Brøndby.

Alle de 1400 pladser til udeholdets fans på stadionet i Horsens er allerede solgt til Brøndby-fans.

AC Horsens kan selv afgøre, om holdet fortsætter i Superligaen. AC Horsens er nemlig et points foran Brøndby.