Den 9. september sidste år fik Ahmed Samsam besøg i Enner Mark Fængsel i Horsens.
To mænd - kun registreret ved fornavnene Mads og Frederik - afleverede 10.000 kroner i kontanter til ham.
Det skriver DR efter at have fået aktindsigt i dokumenter fra Kriminalforsorgen.
Ahmed Samsam afsoner en seksårig fængselsdom, efter at han blev dømt for at drage til Syrien og kæmpe for Islamisk Stat.
Det ligner, at man har dårlig samvittighed og vil give et klap på skulderen
Selv hævder han, at han blev sendt afsted som agent af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og at det danske efterretningsvæsen siden har slået hånden af ham og ladet ham i stikken.
Mændene, der besøgte Ahmed Samsam med pengegaven, er kun registreret ved fornavn. Der er ingen kopi af deres billed-id og ingen officiel besøgstilladelse.
Kontanter er ulovlige i et fængsel
Der står heller ikke i Kriminalforsorgens dokumenter, hvilken myndighed de to besøgende kom fra. De er blot registreret som "samarbejdspartnere".
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), understreger, at det aldrig med 100 procents sikkerhed kan siges, at det er personale fra efterretningstjenesterne, der kom med pengene.
Men, siger han.
- Besøget giver en særdeles bestyrket mistanke om, at han har kontakt til nogen fra efterretningstjenesten.
- Det ligner, at man har dårlig samvittighed og vil give et klap på skulderen. Men det er da i den grad kvajet, når kontanter er ulovlige i et fængsel.
Indsatte må ikke have kontanter i fængsel.
Kriminalforsorgen tavs
Hverken Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, PET eller FE har villet kommentere de nye oplysninger om besøget.
Samsams advokat, Erbil Kaya, siger til DR, at han har forsøgt at få Kriminalforsorgen til at oplyse de besøgendes fulde navne. Det er endnu ikke lykkedes.
Han siger desuden, at han agter at indkalde en række danske mediechefer til en civilsag mod efterretningstjenesterne.
Ifølge Kaya kan vidneudsagnene være med til at rense Samsam, efter at efterretningschefer før jul advarede mediecheferne om at skrive om sagen, da de kunne hæfte strafferetligt for at viderebringe statshemmeligheder.
Den civile sag er endnu ikke berammet, og det er derfor endnu uvist, hvornår den kommer for retten.
