Ung mand anholdt efter talrige forseelser

En 19-årig mand blev i aftes anholdt af politiet i Horsens, efter at han begået adskillige tåbeligheder i sin bil.

Stort set alt var galt.

Den 19-årige talte i håndholdt mobil, politiet mistænker ham for at være påvirket af hash, han har ikke noget kørekort, hans bil er ikke forsikret, nummerpladerne var stjålne, i bilen lå et andet sæt stjålne nummerplader - og så der det ovenikøbet ikke første gang, han er taget for at køre uden kørekort, skriver Horsens Folkeblad.