Unge bryder ensomheden i Horsens

Kenneth Sørensen og Emma Hansen har begge fået nye venner i en social træningsgruppe.

Et projekt hvor unge får hjælp til at komme ud af ensomhed, har succes i Horsens.

18-årige Kenneth Sørensen og 14-årige Emma Hansen er to af de unge, der har fået hjælp til at komme videre . Det fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Social træningsgruppe under Familiebehandlingen og Ungecentret i Horsens Kommune er en gruppe for unge med vidt forskellige udfordringer og diagnoser. Men alle har det tilfælles, at de savner socialt fællesskab med andre.

I gruppen mødes de hver uge til hygge, spil og snak. Der er også et tema på dagsordenen, som handler om de ting, de unge bakser med. Hver deltager skal sættet et mål for, hvad han eller hun gerne vil forandre. Det kan f.eks. være at blive bedre til at tale sammen eller tage ud at handle i en butik blandt mange mennesker.

Målet er, at de unge skal gøres uddannelsesparate, og blive bedre til at begå sig socialt.

-Her ser vi ikke den unge som problemet eller diagnosen. Problemet er problemet, og det er ofte en lettelse med den tilgang, fortæller Jette Bækkelund, der er familiebehandler.

Både Kenneth og Emma har nu været i den sociale træningsgruppe i 6 måneder  og Kenneth i dag ved at færdiggøre 9. klasse, mens Emma, som stadig går i gruppen, har fået nye venner, der forstår hende.

-Man bliver accepteret, uanset hvordan man er, og de andre vil gerne lukke en ind. Jeg har fået mange venner her. Det er dejligt at være i gang med uddannelse. Det har givet mig troen tilbage på mig selv, siger Kenneth Sørensen.

 

Fakta om Social Træningsgruppe