Valget kan blive farvel til Samuelsen

En meningsmåling foretaget af Greens Analyseinstitut viser, at Liberal Alliance kun får fire mandater. Dermed risikerer partiformand Anders Samuelsen at ryge ud af Folketinget.

Ifølge en prognose fra den Aarhusianske valgforsker Søren Risbjerg Thomsen sidder Anders Samuelsen nemlig på det femte mandat.

Hvis prognoserne holder stik, kan Samuelsen blive overhalet af sin egen søster, Mette Bock, skriver Politiken.

Udover at være medlem af Folketinget sidder Anders Samuelsen også i byrådet i Horsens.