Ved du noget om dette sølvtøj?

Politiet efterlyser ejerne af noget sølvtøj, der er fundet ved en ransagning.

Ransagningen fandt sted i Horsens, og Sydøstjyllands Politi har en mistanke om, at sølvtøjet er stjålet.

Sølvtøjet kan høre hjemme hvor som helst i landet og behøver altså ikke at være stjålet i Horsens og omegn, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om

11 stk. teskeer

12 stk. dessertskeer

12 stk. gafler

12 stk. spiseskeer

1 stk. serveringsske

Sølvtøjet var pakket ind i et hvidt stofsvøb.

Ved du noget, hører politiet meget gerne fra dig på tlf. 114.