Video: Jimmy: Nu er alt muligt

Igennem 15 år var Jimmy Bruusgaard Pedersens hverdag fyldt med stoffer og alkohol, men en praktikplads var med til at vende bøtten, og nu er misbruget afløst af familieliv og fast job.

I den flere år lange kamp for at komme ud af misbruget har ikke mindst Jobcenteret i Horsens spillet en stor rolle.

Praktik, job med løntilskud, arbejde på deltid og nu fast arbejde på fuldtid hos Stena Recycling A/S har været faste holdepunkter undervejs.

Tidligere kunne intet af det her lade sig gøre, men nu er alt muligt, som Jimmy Bruusgaard Pedersen udtrykker det.

Stena Recycling A/S, der genvinder og forfiner affald, stiller praktikpladser til rådighed for kontanthjælpsmodtagere med behov for særlig støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Virksomhedskonsulent Morten Bak Nielsen fra Jobcenter Horsens glæder sig over det vellykkede match.

Se hvordan Jimmy Bruusgaard Pedersen selv beskriver sit nye liv (varighed: 1 min. og 24 sek.):