Elever slog, sparkede og kastede med kammeraterne

I dag var det tilladt at sparke, slå og kaste med sine skolekammerater. Det var skolernes kampsportsdag.

Dagen er en del af Danmarks største sundhedsprojekt for skoleelever: "Aktiv Året Rundt". Formålet er at gøre børnene klogere på kost, motion og sundhed. Det blev de blandt andet på hårdtslående facon i Bramming, da tre klasser fra Fortunaskolen deltog i Skolernes Kampsportsdag, og TV SYDs program, I godt Selskab, var med.

- Vi vil gerne vise alle de muligheder, der er for at dyrke sport i Danmark. Der er ikke kun håndbold og fodbold, men også kajak, dans, brydning og meget andet, som vi også laver arrangementer på hen over året. Målet er, at der kommer flere børn i idrætsforeningerne, så børnene får varige sunde vaner, siger lektor ved Videncenter for Sundhedsfremme, Anders Flaskager, der også er projektleder for Aktiv Året Rundt.

De måtte slå og sparke på hinanden...
De måtte slå og sparke på hinanden...