Kræmmerne strømmede til duedagen i Ejstrupholm

Fra tidlig søndag morgen strømmede både kræmmere og gæster i tusindetal til duedagen i Ejstrupholm, der er sæsonens sidste udendørs marked.

De seneste dages varme og solrige efterårsvejr kan tydeligt aflæses i interessen hos kræmmerne for en stadeplads til duedag i Ejstrupholm.

- Vi har op mod 25 procent flere kræmmere, der har købt stadeplads. Det gode vejr i dagene op til duedagen og vejrudsigten for søndag, giver os også grund til at tro på et besøgstal på over de 15.000, siger Stefan Bredgaard, der er en duedagens arrangører, til TV SYD.

quote

Det gode vejr i dagene op til duedagen og vejrudsigten for søndag, giver os også grund til at tro på et besøgstal på over de 15.000.

 Stefan Bredgaard, arrangør, Duedagen Ejstrupholm

Duedagen søndag i Ejstrupholm er året sidste store udendørs marked. Kræmmerne er på vej i vinterhi og skal have solgt de sidste varer, så der r gode muligheder for en god handel søndag.

Præmieringen af duerne foregår i hallen og rundt blandt kræmmerne er der mange fugle og andre mindre dyr. Fuglene er primært samlet omkring hallen, men det er frit for udstillerne at placere sig, hvor de vil.

Fiskemand Henning Hansen fra Randers har kørt sin fiskebil til Ejstrupholm i 42 år - og oplevet, hvordan duedagen har udviklet fra en udstilling til et stprt marked.

Duedag arrangeres af frivillige fra fire lokale foreninger. Det er Ejstrupholm Håndværker- og Borgerforening, Ejstrupholm Gymnastik Forening, Ejstrupholm Idræts Forening og Handelstandsforeningen for Ejstrupholm. Ca. 130 frivillige deltager i arbejdet, hvilket er omkring hver 6. indbygger i Ejstrupholm.

Det gode vejr i dagene op til duedagen og vejrudsigten for søndag, giver tro på et besøgstal på over de 15.000 i Ejstrupholm.
Det gode vejr i dagene op til duedagen og vejrudsigten for søndag, giver tro på et besøgstal på over de 15.000 i Ejstrupholm.

Duedagen åbner søndag klokken 07 og varer frem til klokken 16.

Duedagens historie

Forhistorien er, at skoleinspektør Skriver fra Aulum tilbage i midt-halvtredserne kører gennem Ejstrupholm og gør holdt på kroen. I forbindelse med kroen er et stort dueslag og Skriver falder i snak med kromanden, som hedder Anker Pedersen. De er begge meget interesserede i duer og opdræt af disse.

Inden Skriver forlader kroen, får de aftalt, at de vil afholde en dueudstilling i Ejstrupholm. Det sker første gang i 1955, og duedagen er en realitet. De følgende år udvikler duedagen sig til at omfatte alle dueforeninger på Fyn og i Jylland.

Duedagen er vokset fra et "lukket" arrangement for due-interesserede til i dag at være et stort marked. Det hele foregår rundt i gaderne i Ejstrupholm med fjerkræ, fugle og alt, hvad der nu er på et marked.
Der er dog fortsat udstilling af duer i Ejstrupholm Hallen, og bedømmelserne er normalt overstået ved 13-tiden, hvorefter dørene åbnes, så alle interesserede kan komme ind og se duerne.