Moderne biografer i små byer sælger billetter

Der er gang i billetsalget i moderne biografer i små bysamfund. De stormer frem, mens billetsalget i biografcentre i de større byer ikke stiger.

Klovborg Kino har demonstreret, at det kan lade sig gøre at drive biograf i et lille bysamfund, og det har givet andre blod på tanden. Nye biografsale skyder op lige nu op i Rødding og Jelling.

Efter mange års tilløb er en ny biograf på vej i det nye Byens Hus i Jelling, og i Rødding har foreningen bag biografen taget det første spadestik til sal nummer to.

I Rødding er tilskuerantallet i løbet af tre-fire år steget fra 12.000 til 21.000 om året.

Klovborg viser vejen frem

Klovborg Kino ved Nørre Snede har vist vejen for de små biografer. Her er der tre biografsale med 500 pladser i en by med 400 indbyggere.
I Rødding følger de eksemplet. Det handler om at få et større udbud af film.

Rødding Bio regner med at nå op på 25.000 til 30.000 tilskuere om året, når den nye biografsal står klar til sommer.

Klovborg Kino ligger stadig i førerfeltet med 58.000 tilskuere sidste år, og med nye digital teknik fortsætter fremgangen. Biografen var blandt de første, som kastede sig ud i at vide 3D-film.