Oversigt

Efterladt festivalsudstyr sendes til Ukraine

Slidte telte, tomme dåser og halvgamle brækrester.

Det er en treenighed, der som oftest er resultatet af en festival, og dette er også tilfældet for dette års Jelling Musikfestival.

Festivalen sluttede natten til mandag, da den sidste artist lukkede festivalen lidt i to.

Det betyder, at oprydningsarbejdet kunne gå i gang ved middagstid. her begyndte frivillige fra Brandbjerg Højskole og virksomheden Reunite at indsamle affald til genanvendelse og campinggrej til genbrug.

Man forventer, at oprydningsarbejdet er færdiggjort i løbet af et par uger. En del af campingudstyret sendes til Ukraine.