Kræftramte Per løb maraton med brækket ryg: Nu takker han sin kone for støtten

I forbindelse med Knæk Cancer tager TV SYD hver dag i uge 43 ud og overrasker en række personer, der har ydet en ekstra indsats for nogen, der har været ramt af kræft.

I september 2018 fik Per Busch Givskov fra Egernsund konstateret nyrekræft med spredning til lunge, ryg og kraveben. I tiden inden havde han lige løbet Flensborg Marathon, hvor han havde haft ondt i ryggen.

Han opdagede først, at det var kræft, efter hans kone, Tina Busch Givskov, fik ham til lægen. 

I forbindelse med Knæk Cancer takker han nu sin kone for at have fået ham til lægen og for at have støttet ham i tiden derefter.