Knivdræbt medlem af Black Army begravet

En uge efter knivdrabet i Vejle blev offeret onsdag begravet.

31-årige Mohammed Sendi blev onsdag den 1. juni 2016 dræbt med kniv på Vestergade i Vejle. Onsdag, en uge efter drabet, blev han begravet på Risings Muslimske Gravplads i Odense.

Local Eyes var på stedet. Du kan se mere video på localeyes.dk.

Flere hundrede pårørende og støtter var mødt op på gravpladsen i Odense, for at lægge blomster og sige et sidste farvel til Mohammed Sendi.

Forinden havde Black Army Danmark på deres Facebookside opfordret støtter og pårørende til at deltage i begravelsen.

- In Sha Allah! Begravelsen af vores kære bror Mohammed Sendi er i morgen (onsdag) klokken 13.00 på Tornehøjvej 2, 5000 Odense C. I må meget gerne dele den, skriver Black Army Denmark.

Politiet efterlyser stadig den formodede gerningsmand, en 26-årig mand fra Vejle med afghansk baggrund. Han er muligvis flygtet til udlandet.