10 procent stemte til Trefors valg

Valget til energiselskabet Trefors repræsentantskab er nu overstået, og stemmerne er gjort op. Der var kampvalg i alle fem kredse, og stemmeprocenten nåede op på 10 procent.

Dermed er de 120 medlemmer af repræsentantskabet for perioden 2015-2018 på plads.

Det nye repræsentantskab har konstituerende møde tirsdag den 16. december, hvor der er valg af bestyrelse og valg af formand på dagsordenen. Efter dette møde har den nye bestyrelse et konstituerende møde, hvor næstformanden vælges.

En versigt over de valgte medlemmer i Trefors repræsentantskab pr. 1. januar 2015 kan findes på Trefors hjemmeside.