13 mænd sigtet efter skyderi på tankstation

13 mænd blev her til eftermiddag sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen efter at have skudt med en pistol på en tankstation i Kolding.

13 mænd kan nu se frem til en bøde - og er samtidig blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det skete efter, at en privatperson lørdag eftermiddag ringede til politiet og fortalte, at der var blevet skudt med en pistol på Shell-tanken , der ligger på Haderslevvej i Kolding.

- Der var tale om en polterabend, hvor 13 mænd morede sig med at skyde med en såkaldt hardball-pistol, der skyder med plastikkugler. De er nu alle blevet sigtet - og kan se frem til en bøde, siger vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi til TV SYD.