25-årig dømt til anbringelse for drab i Kolding
Onsdag blev en 25-årig mand idømt en anbringelsesdom ved Retten i Kolding, fordi han i oktober sidste år dræbte en 56-årig mand med flere knivstik.
Det oplyser retten på sin hjemmeside onsdag.
Den 25-årige nægtede sig skyldig og påstod, at han ikke kunne huske drabet, der skete på Gråbrødregade i Kolding lørdag den 28. oktober.
Men på baggrund af vidneforklaringer, videoovervågning fra Kolding midtby og lægelige oplysninger synes retten at kunne bevise, at det var den 25-årige, som slog den 56-årige brite ihjel med flere knivstik.
En retspsykiater har vurderet, at den 25-årige var sindssyg på gerningstidspunktet og flere dage forud for drabet.
Derfor er den 25-årige dømt til anbringelse og kan først udskrives, når retten giver samtykke.
Han har anket dommen til landsretten.