TV der bevæger dig

31-årige Jonas er menighedsrådsformand: Det er vigtigt, at unge bidrager til lokalsamfundet

I dag, tirsdag den 15. september er der menighedsrådsvalg. Jonas Christensen blev valgt som menighedsrådsformand i Seest Kirke som 27-årig. For ham har hvervet givet værdifuld erfaring, han ikke ville undvære.

31-årige Jonas Christensen trækker aldersgennemsnittet i de danske menighedsråd gevaldigt ned. Han er formand for menighedsrådet i Seest Kirke og klar til at tage en periode mere som formand. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Han var blot 27 år, da han blev valgt som formand for menighedsrådet i Seest Kirke i Kolding. 

Et atypisk hverv i den alder, for gennemsnitsalderen i de godt 1700 danske menighedsråd er 61 år.

Der bor mange forskellige mennesker i de danske sogne. Derfor er det også vigtigt, at alle aldersgrupper bliver hørt.

Jonas Christensen, menighedsrådsformand i Seest Kirke

Jonas Christensen har dog ikke fortrudt et sekund.

De fire år som ung menighedsrådsformand har nemlig budt på lidt af hvert. Mest af alt har han fået en masse værdifuld erfaring, som han også kan bruge i andre sammenhænge. 

Læs også Fra kirkeminister til præst: Det føles meningsfuldt

- Jeg har virkelig lært, hvordan man driver en virksomhed med alle de opgaver, der skal løses. Både i forhold til håndtering af personale, kommunikation og budgetlægning. Seest Kirke har et budget på 3,5 millioner kroner. Det er et stort ansvar at være med til at bestemme, hvordan pengene skal bruges, når man er 27 år, siger Jonas Christensen. 

Formand ved et tilfælde

Historien og de traditioner, som folkekirkens fundament står på, har altid interesset ham. 

Hvad laver et menighedsråd?

  • Der er 1748 menighedsråd og knap 13.000 valgte menighedsrådsmedlemmer i de danske folkekirker. 
  • Medlemmerne vælges for fire år ad gangen og består af 6-15 medlemmer samt sognets præster.
  • Menighedsrådet beskæftiger sig med alle aspekter af kirkens aktiviteter. Blandt andet  kirkens arrangementer,  valg af liturgi i gudstjenesten og nyansættelser. 
  • Menighedsrådet bestyrer også kirkegården og har ansvar for kirkens bygninger og inventar.

    Kilde: kristendom.dk

     

Som 16-årig blev han formand for Konservativ Ungdom i Esbjerg. Politisk brændte han allerede dengang for at bevare de kerneværdier - historien, kulturen og kristendommen - der for ham kendertegner det danske samfund.  

Senere flyttede han til Kolding for at studere på universitetet. Det var her, han mødte sin kæreste, der havde et studiejob som gravermedhjælper ved Seest Kirke. 

- På den måde lærte jeg præsten at kende. Hun vidste godt, at jeg var politisk aktiv og opfordrede mig til at stille op til menighedsrådet, fortæller Jonas Christensen. 

Engagement hos flere unge

Han er selv opvokset i et kulturkristent hjem, hvor det religiøse ikke har fyldt specielt meget. Men arbejdet i menighedsrådet giver ham mulighed for at være med til at påvirke lokalsamfundet i en positiv retning. Et engagement han gerne så hos flere unge.

- Der bor mange forskellige mennesker i de danske sogne. Derfor er det også vigtigt, at alle aldersgrupper bliver hørt, siger Jonas Christensen.

Som menighedsrådsformand har han både været med til at ansætte den nye præst i Seest Kirke og sørget for, at kirken fik et nyt graverhus. Mødet med andre mennesker er dog det, han sætter mest pris på.

- Når man ikke er så gammel, er det værdifuldt at møde nogle fra andre aldersgrupper og få deres historier. De ældre generationer har utroligt meget viden og erfaring, som jeg har lært meget af, siger Jonas Christensen.

Håber på genvalg

Hvis det står til ham, tager han gerne fire år mere som menighedsrådsformand.

- Det er svært at reformere sognet, før man har sat sig ordentlig ind i tingene. Vi var mange nye medlemmer, der skulle lære det hele fra bunden. Men nu er vi et sted, hvor vi virkelig kan begynde at bidrage og føre vores egne ideer ud i livet, siger Jonas Christensen.

Sådan foregår et menighedsrådsvalg

  • Der er valg hvert fjerde år til landets menighedsråd.
  • I år sker det efter en ny lov, der trådte i kraft pr. 1. januar 2020. 
  • Opstilling af kandidater til menighedsrådet foregår ved valgforsamlingen, som i år finder sted den 15. september.
  • Ved valgforsamlingen lægges der op til, at der her bliver dannet et nyt menighedsråd.
  • Samtidig med offentliggørelsen af valgforsamlingens resultat skal det dog oplyses, at der senest fire uger efter valgforsamlingen kan indgives en alternativ kandidatliste. 
  • Denne kandidatliste udløser så et egentligt afstemningsvalg. 
  • Afstemningsvalget skal finde sted ni uger efter valgforsamlingsmødet.

Kilde: kristendom.dk

 

 

Mest sete på tvsyd.dk