36-årig forsvundet: Politiet har intensiveret eftersøgningen

Politiet har intensiveret eftersøgningen af den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der søndag forlod sit hjem. Flere hundepatruljer, en helikopter og hjemmeværnsfolk leder lige nu efter ham.

Sydøstjyllands Politi har intensiveret eftersøgningen af den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der søndag aften ved 22.30-tiden forlod sit hjem på Barsøvænget i Drejens ved Kolding.

Familien har ikke kunnet få kontakt til manden siden søndag aften og frygter, der kan være sket ham noget. 

- Casper Mandrup Sommer var hjemme, da konen gik i seng ved 22.30-tiden søndag aften, men da hun stod op klokken 04 mandag morgen, var han væk, og bilen stod i carporten, siger vagtchef Flemming Lau, Sydøstjyllands Politi til TV SYD. 

Sydøstjyllands Politi har intensiveret eftersøgningen af den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der søndag aften ved 22.30-tiden forlod sit hjem på Barsøvænget i Drejens ved Kolding.
Sydøstjyllands Politi har intensiveret eftersøgningen af den 36-årige Casper Mandrup Sommer, der søndag aften ved 22.30-tiden forlod sit hjem på Barsøvænget i Drejens ved Kolding.
Foto: Dorte Skou Vinther, TV SYD

Da familien betegner det som højst usædvanlig adfærd, har politiet valgt at intensivere eftersøgningen af manden.

- Vi har lige nu rekvireret en helikopter, der er seks hundepatruljer i gang med at lede efter manden ude i området, samt vi også har tilkaldt ti hjemmeværnsfolk til at deltage i eftersøgningen, siger Flemming Lau.

quote

Vi har lige nu rekvireret en helikopter, der er seks hundepatruljer i gang med at lede efter manden ude i området, samt vi også har tilkaldt ti hjemmeværnsfolk til at deltage i eftersøgningen

Flemming Lau, vagtchef, Sydøstjyllands Politi

Vagtchefen opfordrer til, at man kigger efter Casper Mandrup Sommer i nærmiljøet i Drejens, det vil sige man meget gerne må tjekke udhuse, garager og lignende. 

Casper Mandrup Sommer er 36 år gammel, 175 cm høj. Han er almindelig af bygning, har kort mørkebrunt hår, og så har han formentlig en sort dynejakke på, jeans og et par orangefarvede Ecco sko.

Hvis man ved, hvor Casper Mandrup Sommer er, så skal man kontakte Sydøstjyllands Politi på 1-1-4.