Arbejdere får kagemand på 1. maj

Selvom det er søndag, så er det ikke alle der har fri. Det tidligere folketingsmedlem for SF Karina Lorentzen var derfor forbi genbrugspladsen i Kolding for at give 1. maj-kage til de ansatte.

Karina Lorentzen mener det er vigtigt, at vi på denne kampdag husker dem, der skal knokle også på en søndag.

SF-politikeren selv har også en travl 1. maj foran sig. Hun holder taler fem forskellige steder i det syd- og sønderjyske.

De to første er allerede klaret, og klokken 12.00 er der så tale hos SF i Vejle, klokken 13.15 gælder det LO´s 1. maj ved Tørning Mølle og dagen slutter med en tale kl. 14.30 i Fredericia.