Bandidos truer tatovørerne i Kolding

Bandidos truer tatovørerne i Kolding til at betale penge. Hvis de ikke vil, skal de lukke deres forretninger, skriver jv.dk.

Truslerne kommer efter, at Bandidos for nylig har åbnet en tatovørforretning på Banegårdspladsen.

- Ved det seneste besøg trængte de mig op i en krog. Den ene havde ansigtet lige op i mit, mens de to andre stod på hver sin side af mig, siger en anonym tatovør i Kolding til jv.dk.

Én af de truede tatovører er angiveligt allerede bukket under for presset, og har i denne uge lukket sin forretning.

Kolding Politi bekræfter truslerne og opfordrer andre, der er ude for det samme, til straks at indgive anmeldelse.