Bliv gift den 11/11-11 kl. 11.11

Brudepar med dårlig hukommelse kan nu blive viet på Koldinghus på populær dato.

Normalt betaler par for at bruge Koldinghus, når de bliver borgerligt viet. Men Kolding Kommune vil gerne hjælpe brudepar med en dato, der er til at huske, så den 11/11 2011 er det gratis at blive viet på Koldinghus.

Vies indenfor ét minut

Alle vielser foregår i Kirkesalen, og der er allerede fem par, der ønsker at blive viet kl. 11.11 denne dag.
- Vi har undersøgt og fået ok til, at alle par kan blive viet indenfor et minut, så alle kan blive ægtefolk kl. 11.11., siger borgmester i Kolding Kommune, Jørn Pedersen, der på denne usædvanlige dato står for vielserne.

Tilbud til alle

Tilbuddet om at blive gift på Koldinghus gælder også for par uden for Kolding Kommune.