Hun har skrevet den bog, hun selv manglede som 13-årig

Influencer Malene Severinsen fra Vojens har sammen med seks andre influencere skrevet en bog, hvor de deler ærligt ud af deres egne mentale udfordringer i opvæksten i håb om at give unge et sprog til at tale åbent om mental sundhed. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Flere og flere børn og unge mistrives og får diagnoser. Med en ny bog fra syv influencere skal de kunne spejle sig i de problemer, influencerne selv har haft.

Børn og unge mangler personer at spejle sig i, hvis de har det skidt og døjer med mentale problemer, som måske munder ud i en diagnose.

Derfor har syv influencere skrevet bogen 'Sådan har jeg det' om deres erfaringer med mentale udfordringer.

Fælles for dem er, at de alle har været åbne om deres egne mentale helbred på de sociale medier.

Derfor rakte forlaget Alvilda også ud efter dem, da man ønskede en bog om netop børn og unges mentale helbred.

Blandt forfatterne er 29-årige Malene Severinsen fra Kolding.

- Da vi fik at vide, at vi skulle være forfattere og fortælle vores egne historier, var vi bare endnu mere spændte og glædede os ekstra meget til at få bogen ud. Vi følte, at den i endnu højere grad var vigtig at få ud, jo mere vi kom ind i processen, siger Malene Severinsen.

Malene Severinsen har skrevet bogen 'Sådan har jeg det' med syv andre influencere, der deler ud om deres mentale helbred på de sociale medier. Foto: Privatfoto.

Der er kun gået lidt under et år, fra hun fik den første henvendelse fra forlaget til 1. november, hvor bogen udkom.

Det er ikke alle, der har en diagnose, men de har på den ene eller anden måde alle oplevet store forhindringer i deres liv, som har gjort ondt i sjælen.

De syv influencere, som har skrevet bogen 'Sådan har jeg det'. Foto: Privatfoto.

Der er færre og færre unge, der læser bøger – især børn. Er du sikker på, en bog er den rigtige måde at fange folk på?

- Ja. Det er bare noget andet end at sidde og kigge på de sociale medier. Jeg føler, at en bog kan noget mere. Flere deler ud i bogen, som vi aldrig ville have delt ud på sociale medier. Man kan fysisk sætte fingeren på en sætning og så vise til en forælder og sige: "Det er præcis sådan, jeg har det".

Fik selv diagnose sent i livet

Malene Severinsen har selv kæmpet med sit mentale helbred, siden hun var helt lille.

Hun havde altid følt sig anderledes.

- Alle så bare en glad og udadvendt pige, der så ud til at trives helt vildt. Det var en maske, jeg puttede på Jeg sagde det ikke til nogen, for jeg var bange for, at de ikke troede det. Man kan godt udadtil se ud til at have det godt, men kæmpe helt vildt indeni, siger hun.

Der begyndte at komme videoer op på det sociale medie Tik Tok med piger med ADHD, og hun genkendte mange af tingene.

En dag stillede hun et spørgsmål til sine veninder, og så ændrede tingene sig.

- "Har I også 20.000 tanker, bare fordi I skal i bad?", spurgte hun.

Det genkendte veninderne ikke, og efter lidt tid besluttede Malene Severinsen sig endelig for at tage til læge for at finde ud af om og hvad, der egentlig var galt.

Diagnosen gav ro

På trods af skrækhistorier om uendelig lang ventetid gik der kun fire måneder fra henvisning, til hun startede på medicin for ADHD.

Derefter fulgte en ro, som hun altid havde længtes efter - uden at hun egentlig altid havde vidst det, for det var jo bare sådan, hun var.

Nu kigger hun tilbage og ønsker, at hendes ADHD var blevet opdaget tidligere, og at hun havde haft en bog som den, hun nu selv har skrevet.

Jeg ville ønske, at jeg, da jeg var 13 år, havde haft sådan en bog, som jeg kunne spejle mig i. Jeg følte mig så alene med det, og jeg følte mig så forkert. Jeg kendte ikke til andet og troede ikke, at der var andre som mig. Så det måtte jo være mig, der var noget galt med, siger Malene Severinsen.

Du kan læse mere om børn og unges mentale sundhed på Psykiatrifondens hjemmesiden her.

Sønderborg forbigået da staten delte penge ud - borgere risikerer nu at skulle betale mere

Sønderborg var dækket af vand under stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals
Udgivet

Statens kystpulje hjælper ikke med at forebygge oversvømmelser i Gråsten. Kommunen bliver igen overladt til sig selv, mener skuffet udvalgsformand.

Gråsten kom ikke i betragtning, da statens kystpulje fredag gav lovning på 150 millioner kroner i støtte til kystsikringsprojekter.

Sønderborg Kommune har planer om at bygge en højvandsmur og diger langs havnen i Gråsten, men den fik ikke en eneste krone fra puljen, der tilgodeser otte ud af 11 ansøgte projekter langs Danmarks kyster.

- Det er vi rigtig kede af, og vi må konstatere, at vi er overladt til os selv. Vi havde håbet på at få hjælp fra regeringen, men virkeligheden er en anden, siger Asger Romme Andersen (EL), der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget i Sønderborg Kommune.

Projektområdet strækker sig fra Sildekulevej til Fiskenæsvej, og stormflodsbeskyttelsen kommer til at bestå af en kombination af diger og højvandsmure. Foto: Sønderborg Kommune

Puljen fordeles af regeringen og partierne bag Grøn Fond (Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre).

Fredag formiddag stod det klart, at Sønderborg ikke blev tilgodeset i aftalen. Den situationen virker bekendt for Asger Romme Andersen. Da Sønderborg Kommune søgte økonomisk støtte til at reparere skader for 80 millioner kroner efter stormfloden i oktober 2023, fik kommunen det, formanden kalder "et symbolsk beløb" på 15 millioner kroner.

Nødvendigt med kystsikring

Asger Romme Andersen mener, at afslaget skyldes, at puljen er for lille. Ifølge formanden opfylder kystprojektet i Gråsten puljens kriterier om, at projektet skal være langt i planlægningsprocessen og reducere risikoen for oversvømmelse betydeligt.

Selvom udvalgsformanden er ærgerligt over afslaget, så kommer det ikke bag på ham.

- Vi vidste godt, at når der er søgt for mere end 150 millioner kroner i alt, så vil der være nogen, der bliver skuffet, og vi har tænkt, at der var risiko for, at det ville blive os. Men vi troede, at vi kom frem i køen, fordi vi allerede har trykket på startknappen, siger han.

Sønderborg er et af de steder, der blev særlig hårdt ramt af stormfloden. Foto: Marie-Louise Bredvig, Sydals

Sønderborg Byråd har nemlig givet håndslag på, at kystsikringen skal gennemføres. Det skal den fortsat, også selvom kommunen ikke får en økonomisk håndsrækning fra staten, siger formanden.

- Vi bliver nødt til at få beskyttet den kyststrækning, og vi oplevede konsekvenserne af ikke at gøre det sidste år under stormfloden, hvor der stod vand i folks stuer, og beboere måtte genhuses i flere måneder. Hændelser som den, kan vi forvente at få hyppigere, og det går ikke, lyder det.

Kystsikringsprojektet anslås at koste 17-20 millioner kroner. Pengene skal nu udelukkende findes i kommunekassen i næste års budget og hos grundejerne i området ved havnen, fortæller Asger Romme Andersen. Han havde håbet, at beboernes andel kunne reduceres med et tilskud fra kystpuljen.

Asger Romme Andersen har endnu ikke overblik over, hvordan den konkrete finansiering - og borgernes andel - ender. Det skal nu forhandles på plads i udvalget. Men han forventer, at projektet påbegyndes i 2025 og står færdigt i 2027.

Stor ståhej om løbsk hest - den lykkelige slutning overraskede eftersøgningshold

Foto: Privatfoto: Lene Thomsen
Udgivet

Sarah Petersen brugte aftenen og natten på at lede efter hesten Sindri. I stedet fandt hun to andre kvinder, som havde fået samme ide.

Hesten Sindri blev med ti sekunders video lidt af en sensation i Haderslev, efter videoen af den netop bortløbne islænder blev offentliggjort i Facebook-gruppen "Haderslev..."

Videoen har fået over 100 kommentarer og er delt næsten lige så mange gange. Det fik også Sarah Petersen ud i aftenmørket. En bekendt troede, at det var hendes hest, der løb rundt i byen. Det var det ikke, men der var alligevel en hest, der måske kunne bruge lidt hjælp, tænkte Sarah Petersen.

- Jeg havde sat pris på, hvis nogen havde gjort det samme, så jeg sprang på min cykel og kørte afsted til det område, hvor hesten (Sindri, red.) sidst var set, fortæller Sarah Petersen.

Sarah Petersen med sin hest Camelot. Foto: Privatfoto: Sarah Petersen

I eftersøgningen af hesten mødte Sarah Petersen to andre kvinder, som havde fået samme ide. Det udviklede sig til en fælles eftersøgning. Sarah Petersen blev tilbudt et lift rundt af en anden kvinde, hvor de senere mødte en tredje.

- Det var egentlig ret hyggeligt at traske rundt på marker med lommelygter og lede. Vi fik også lært hinanden lidt at kende. Siden har vi skrevet en lille smule sammen, fortæller Sarah Petersen.

Det samme fortæller Helle Dele, der var en af kvinderne.

- Jeg har selv heste og hjælper selvfølgelig, ligesom jeg håber nogen ville gøre for mig, fortæller hun.

Hesten sov derhjemme, men det vidste de ikke

De tre kvinder ledte i et par timer torsdag aften, som også blev til nat. Først på natten fik de besked om, hvor hesten hører hjemme. Det fik dem til at trave op på gårdspladsen og banke på hos Lene Thomsen lidt over kl. 01.

- Hun virkede ganske ulykkelig, da vi bankede på. Hun var bange for, om hesten var løbet væk igen, fortæller Sarah Petersen.

Virkeligheden var dog sådan, at Sindri i tiden efter videoens offentliggørelse i facebookgruppen allerede på egen hånd var løbet hjem igen. Derfor kunne de nu fire kvinder konstatere, at Sindri var i sin stald.

- I sådanne situationer kan de sociale medier en masse, og mange er villige til at hjælpe hinanden. Men det bliver også sårbart, hvis det viser sig, som i dette tilfælde, at tidspunktet (for videoen, red) ikke er korrekt, skriver Helle Dele ledsaget af en smiley.

Efterfølgende hjalp de fire med at se hegnet efter, om der var huller, den kunne komme ud af. Det konstaterede de, at der ikke var. Dog har Sarah Petersen en teori om, hvordan og hvorfor Sindri er blevet en flugtkonge, der får Haderslevere ud med lommelygte en december nat.

- Hesten har så tyk en pels og underuld, at den sandsynligvis ikke kan mærke strømmen i hegnet særlig godt. Jeg tror, at den kan klemme sig igennem trådene, forklarer hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com