TV der bevæger dig

Brand i Kolding Storcenter på Black Friday kom hurtigt under kontrol

Branden blev slukket så hurtigt, at ingen blev evakueret.

Fredag aften gik der ild i taget på Bilka i Kolding. Foto: Mathias Øgendal

På den travle shoppingdag black friday brød taget på Bilka i Kolding storcenter i brand.

- Der har været en tagbrand, men man opdagede det meget hurtigt og fik kontrol over ilden, inden det blev nødvendigt at evakuere Kolding Storcenter, fortæller Lars Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Han fortæller, at det formentlig har været tagpappet, der har været ild i, men ilden er ikke nået igennem taget.

Ifølge brandvæsnet er brandårsagen formentlig, at der gik ild i noget afskudt fyrværkeri.

Læs også Efterlyst flugtbilist har meldt sig selv til politiet