To brødre varetægtsfængslet for drabsforsøg

To mænd på 18 og 22 år blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger efter et overfald i Kolding.

De to mænd er sigtet for, at de søndag aften overfaldt en 31-årig mand i Skovparken med en hammer.

Overfaldet fandt sted på en parkeringsplads ud for Skovparken 89.

Grundlovsforhøret ved Retten i Kolding foregik bag lukkede døre, fordi politiet stadig efterforsker i sagen.