Byvandring før teater

Om en uge har teatret Mungo Park ur-premiere på en forestilling som den Kolding-fødte billedhugger Anne Marie Brodersen, som giftede sig med komponisten Carl Nielsen. Og før nogle af forestillingerne arrangerer teatret og Kolding Stadsarkiv gratis byvandring.

Forestillingen ?Anne Marie gift Carl-Nielsen? sætter fokus på moderne parfohold, hvor karriere og kærlighed skal gå hånd i hånd.

Anne Marie Carl-Nielsen troede på kærligheden. Hun var mor til tre og hustru til den verdensberømte komponist Carl Nielsen, men først og fremmest var hun kunstner. Anne Marie og Carl skabte en ny måde at leve på ? som ligestillede partnere, der

arbejdede og elskede jævnbyrdigt.

På byvandringerne, der kun finder sted på lørdag, kan teater-gæsterne opleve Anne Marie Carl-Nielsens koldingensiske værker og høre historien om en af Danmarks bedste billedhuggere.

Anne Marie Brodersen modtog flere priser og legater og forlader ofte familien i lange perioder for at hellige sig sin kunst. Hendes karrieres højdepunkt er, da hun tildeles hvervet at skabe et ryttermonument af Christian IX, som i dag står foran Christianborg Slots ridebane.

Anne Marie og Carl separeres og lever adskilt i en lang årrække for til sidst at finde sammen. Anne Marie dør i 1945 ? 14 år efter Carl. De er begravet side og side på Vestre Kirkegaard i København.

Teaterstykket har ur-premiere på næste torsdag. Frank Thiel og Maja Juhlin spiller de to. Sophie Lauring har instrueret.

Forestillingen spiller en måned i Kolding og senere kortvaring i Valby.