​Campinggæster rejser fra våd sommer

Campingplads oplever, at gæsterne tager hjem et par dage før planlagt på grund af den våde sommer.

Det har været en våd sommer i år, og det har de bemærket på de syd- og sønderjyske feriesteder og campingpladser. 

Gæsterne rejser simpelthen simpelthen hurtigere hjem, end de plejer eller har bestilt til.
  
På Grønninghoved Strandcamping syd for Kolding er det i hvert tilfælde tilfældet.

quote

Gæsterne kommer også, men de kapper lige en dag eller to af deres ophold.

Niels Gaj Nielsen, Grønninghoved Strandcamping

Campingpladsen har ellers lidt af det hele: Tæt adgang til strand, egen pool og tennisfaciliteter; men det dårlige vejr har haft stor betydning for campingpladser, hvis man spørger campingpladsens ejer, Niels Gaj Nielsen:  

- Bookinger har vi nok af. Gæsterne kommer også, men de kapper lige en dag eller to af deres ophold, siger han til TV SYD og tilføjer: 

- Det belaster jo en campingpladsejer, at han ikke får den indtægt, han havde forventet. Især når det er tredje år, så er det ikke sjovt for nogen.