TV der bevæger dig

Chauffør måtte overleve på chokolade fra julekalender

I to omgange sad lastbilchauffør Hans Christian Elmertoft fra Outrup fast i sneen ved Kolding. Første gang måtte han overnatte i bilen.

02:16

Lastbilchauffør Hans Christian Elmertoft sad fast i 12 timer - og derefter i tre timer.

1 af 2

I 12 timer sad han fast i sneen på Møsvråvej nord for Kolding. Her var der ikke ryddet for sne, og Hans Christian Elmertoft kunne ikke komme fri ved egen kraft. Han måtte derfor overnatte i bilen. Maden bestod af to bananer og chokoladen fra en julekalender.  

Sad fast - igen

En venlig landmand fik ham trukket fri, men da han skulle ud til den næste kunde med foderstoffer, kørte han blot 400 meter - og sad fast igen. Så der var ingen høje tanker om Kolding Kommunes besparelser med snerydningen. 
Efter tre timer kom Falck og fik ham trukket fri igen.