Claus Elgaard er kendt fra både landsdækkende tv og TV SYD, hvor han har optrådt som vært på bl.a. sportsmagasiner, men bag den kendte facade, er der en barsk historie med opvækst i et misbrugshjem.
Begge hans forældre var alkoholikere. Hans barndomshjem var et hardcore misbrugshjem, hvor faderen ofte forsvandt på druk i flere dage, indtil moderen fik nok og kørte hen til det nærmeste værtshus sammen med Claus for at hente faderen hjem. Ofte var det Claus, som fik til opgave at gå ind og hente ham.
Misbruget førte bl.a. til at Claus Elgaard igennem sin barndom frygtede, at hans forældre var døde, når han kom hjem fra skole.
Det er netop sine egne erfaringer, han nu vil bruge til at hjælpe børn i samme situation.
- Det er så vigtigt, at børn af misbrugere har et trygt sted, hvor de bliver hørt og får hjælp, siger Claus Elgaard.
FAKTA