Danæg i Christiansfeld har importeret 20 ton forurenede kogte æg

De 20 ton fipronil-forurenede æg er importeret af Danæg Products i Christiansfeld. Æggene er solgt i Danmark til blandt andet danske kantiner og catering.

De fipronil-forurenede æg fra Nederlandene er solgt til blandt andet danske kantiner og catering. Det betyder, at æggene er brugt i madlavning, æggemadder osv.

quote

Vi har selvfølgelig tilbagekaldt alle æg, som udelukkende er solgt til virksomheder, der bruger æg i madlavningen. Ingen almindelige forbrugere har kunnet købe æggene ude i butikkerne.

Lars Thomsen, kvalitetschef, Danæg Products, Christiansfeld

Det er det danske firma Danæg Products, der ligger i Christiansfeld, som har modtaget i alt 20 ton kogte og pillede æg i 4 kilo-spande fra en belgisk underleverandør. Æggene er typisk solgt til blandt andet kantiner, køkkener, cafeer og cateringvirksomheder.

- Vi har selvfølgelig tilbagekaldt alle æg, som udelukkende er solgt til virksomheder, der bruger æg i madlavningen. Ingen almindelige forbrugere har kunnet købe æggene ude i butikkerne, siger Danægs kvalitetschef Lars Thomsen til TV SYD.

Hvis du vil være helt sikker på ikke at spise de forurende kogte æg, så spørg i kantinen eller på cafeen, hvor æggene i maden er fra.

Æggene er ulovlige men ufarlige, vurderer Fødevarestyrelsen, men fordi indholdet er ulovligt, skal Danæg Products trække æggene tilbage fra deres kunder.

quote

Vi tester nu alle æg, vi importerer for det her stof fipronil

Lars Thomsen, kvalitetschef, Danæg Products, Christiansfeld

Fipronil, der er et insektmiddel mod lus og lopper, er tilsyneladende endt i æggene, efter at der er solgt sprøjtemiddel fra Holland, der på ulovlig vis har været blandet op med giftstoffet.

I Danmark er der ifølge den foreløbige efterforskning solgt 20 ton kogte, pillede æg forurenet med fipronil.

Danæg importerer fortsat æg fra forskellige leverandører fra udlandet:

- Vi tester nu alle æg, vi importerer for det her stof fipronil, siger Lars Thomsen.

Fødevarestyrelsen følger sagen.