Derfor gik partier udenom borgmesteren i budgetaftale

Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har i fællesskab udarbejdet et budgetforlig. Foto: Kim Gram, TV SYD
Udgivet

Mandag eftermiddag afslørede Jakob Ville (V), at Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har lavet en budgetaftale udenom borgmesteren. Den skyldes blandt andet manglende initiativ.

Opdateret klokken 20:34 med svar fra Freddy Christensen (C) på Iben Lehmann Rasmussens anklager om brud på en konstitueringsaftale samt kommentar fra Søren Rasmussen (O)

Mandag eftermiddag sprang en bombe, da de fire partier præsenterede Kolding Kommunes borgmester, Knud Erik Langhoff (C), at de i fællesskab har lavet et budgetforlig for 2025 udenom ham.

Herunder giver politikere fra de fire partier, der er gået sammen om budgetforliget deres forklaring på, hvorfor de valgte at gå udenom borgmesteren.

Jakob Ville, Venstre Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Manglende initiativ og evne til at være konkret omkring besparelser er årsagen bag Venstres beslutning.

- Han har ikke formået at sætte sig for bordenden. Han har serveretten på at indkalde til budgetsamtaler, og de samtaler han har indkaldt til, har været ukonkrete. Det eneste han har gået op i er at spare penge, men han har ikke peget på, hvad de besparelser skal gå til, fortæller Jakob Ville.

En generel følelse af mangel på ambition har frustreret Jakob Ville:

- Borgmesteren udtalte sidste år til Jydske Vestkysten, at man ikke ville opleve, at der sker noget i Kolding i denne byrådsperiode. Det synes jeg er uambitiøst ikke at have ambitioner om at sætte noget i gang.

Iben Lehmann Rasmussen, Socialistisk Folkeparti. Foto: Socialistisk Folkeparti

Hos Socialistisk Folkeparti er det særligt brud på en konstitueringsaftale, der har givet anledning til at gå udenom borgmesteren.

- Vi har lavet en konstitueringsaftale, der handlede om at vi skulle holde skatter og afgifter i ro. Og det har været et kardinalpunkt for borgmesteren at kunne sænke dækningsafgiften, som jo reelt er en skattelettelse, hvor det for SF var vigtigt at sikre velfærd, skole- og dagstilbudsområdet og det grønne område.

- Det var det vi lavede aftalen om, da vi konstituerede os i sin tid, og det havde vi meget lyst til at holde fast i. Det har ikke været en mulighed (red. med borgmesteren), siger Iben Lehmann Rasmussen fra Socialistisk Folkeparti om årsagen.

Birgitte Munk Grunnet, Socialdemokratiet. Foto: TV 2

Hos Socialdemokratiet går det igen, at der har været uenigheder i budgetsamtalerne, ligesom partiet så større mulighed for sine politikker igennem i denne konstellation.

- Vi får mere af vores politik igennem her, og der har nok også været lidt uenighed over processen. Jeg ville gerne have haft pillet nogle ting ud i forhold til høringen af budgetnoter, så vi ikke skulle have sendt det i høring. Det er jeg ikke blevet imødekommet i af borgmesteren og firkløveren, fortæller Birgitte Munk Grunnet, Socialdemokratiet og viceborgmester i Kolding Kommune.

- Så vi har valgt det her budget, fordi det er her, vi får mest mulig af vores budget igennem, afslutter hun.

Søren Rasmussen, Dansk Folkeparti. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Hos Dansk Folkeparti er oplevelsen, at man er blevet holdt ude i kulden af Det konservative folkeparti, hvorfor man har søgt mod andre, der ville inddrage dem.

- Dels har de konservative gjort en dyd ud af at holde os ude af budgetaftalerne, men vi har også været meget uenige med dem. Vi oplever stilstand fra deres side, hvorfor vi har søgt mulighed for at arbejde med andre, siger Søren Rasmussen (O),

Uenigheden, som Søren Rasmussen taler om, kredser igen om besparelser.

- Jeg synes ikke, at Knud Erik Langhoff har ageret til at bruge borgmesterkæden til noget. Der har været unødvendige nedskæringer, og det har været altafgørende for os at vende det, forklarer Rasmussen.

Til Iben Lehmann Rasmussens anklage om brud på konstitueringsaftalen svarer Freddy Christensen fra Det konservative folkeparti i Kolding Kommune:

- Jeg tror faktisk ikke, det var et enten eller, for vi har ikke sparet på skolerne alligevel, så jeg tror ikke, at de skattelettelser ville have haft den store betydning.

- Der blev snakket om at holde skatterne i ro, men der blev også sagt, at vi skulle kigge ind i dækningsbidraget, bare ikke hvornår, forklarer den konservative politiker.

Breaking

Skoleleder frygter, at elever bliver ladt i stikken med nyt uddannelsesudspil

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Opdateres...

Regeringen præsenterer sit nye uddannelsesudspil, som skal få de unges øjne op for andet end de gymnasiale uddannelser.

Kort sagt indebærer det:

  • Den almindelige 10. klasse afskaffes, men skal indgå i en ny ungdomsuddannelse. Det vil dog stadig være muligt at tage 10. klasse på efterskole.

  • HF-uddannelsen afskaffes.

  • Der skal oprettes en ny "EPX"-uddannelse - et erhvervs- og professionsrettet gymnasium til de unge, der på et tidspunkt vil tage en faglært uddannelse. EPX vil have et lavere adgangskrav end det almene STX-gymnasium.

  • EPX-uddannelserne placeres i 87 danske byer.

  • Adgangsgivende karaktergennemsnit til STX og HHX hæves fra fem til seks.

Borgmester: - De relativt få kilometer brintrør må kunne anlægges hurtigere

Fotoarkiv. Foto: Frank Cilius
Udgivet

Borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen, (V), er ærgerlig over Energinets udmelding om, at etableringen af brintrør fra Esbjerg og til grænsen udsættes med flere år.

Det statsligt ejede Energinet har tirsdag meddelet, at efter de indledende undersøgelser omkring etablering af brintrør i Jylland udskydes med flere år, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser.

Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu først at stå klar i 2031 - mod 2028. Altså tre år senere. Og strækningen fra Esbjerg til Holstebro og Lille Torup i Nordjylland, er først fuldendt i 2033.

Det ærgrer Jesper Frost Rasmussen, der er borgmester i Esbjerg.

- Jeg er meget ærgerlig over den udmelding. Alle involverede har stået her på havnen i Esbjerg og erklæret, at det kun kan gå for langsomt med at få etableret brintrørene, så det er virkelig ærgerligt, det tager så lang tid, lyder det fra den vestjyske borgmester.

Brintrøret skal transportere den grønne energi fra blandt andet de kommende havmølleparker i Nordsøen frem til slutbrugeren i Danmark og ned i Europa.

- Brintrøret er ikke bare et af mange projekter i den grønne omstilling på dansk jord. Det er centralnervesystemet, der skal sikre liv til de energihungrende industrier sydpå, siger Jens Nymark, TV 2s analytiker på TV 2.dk.

Han understreger på TV2.dk, at dagens udmelding fra Klimaministeriet er en bitter pille at sluge - for udover de tre års forsinkelse er der stadig lang tid til at udleve den helt store vision for brintrøret.

- De vestjyske borgmestre, der havde håbet på arbejdspladser og grønne investeringer må væbne sig med lige dele tålmodighed og håb uden garantier, påpeger Jens Nymark.

I Esbjerg håber Jesper Frost Rasmussen, at der fra kan presses på for at få rørene hurtigere i jorden - i hvert fald fra Esbjerg og til grænsen.

- Der er ikke langt fra Esbjerg til grænsen (omkring 80 kilometer red.), så jeg tænker, at det vigtigt at de relativt få kilometer rør bør kunne lægges hurtigere. Vi har mange private investorer, der er allerede har puttet millioner af kroner i projektet, og hele energisektoren og omstillingen til grøn energi er afhængig af, at der sker. Så jeg vil sige, at det bør og skal gå hurtigere.

Udskydelsen får voldsomme konsekvenser

Brintrørene skal fungere som et bindeled mellem et brintlager og en række producenter, der har store planer om brintproduktioner i stor skala, baseret på grøn strøm forskellige steder i Jylland.

Og når røret så når Tyskland, skal det efter planen forbindes med det brintnettet i Europa, som på nuværende tidspunkt skal udbygges af gastransmissionsoperatører i de forskellige lande.

Forsinkelsen har også en dyr slagside. Det er ikke kun i Danmark, vi har sat 2030 som første målstreg for klimaindsatsen. EU’s brintbank vifter med 7,5 mia. kr. til grønne brintprojekter, og den tyske regering lokker tilsvarende med en gulerod i euromilliardklassen.

- Alene den tyske stålproducent ThyssenGroup har 14 mia. kr. øremærket i støtte til at modtage grøn brint til deres energitunge produktion. For at få fingre i de penge skal brinten være klar til at flyde i 2030, og det når vi ikke, siger TV2's Jens Nymark.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Frygter grøn bølge går udenom Danmark

Green Power Denmark, der er interesseorganisation for størstedelen af den danske elproduktion og arbejder for grøn omstilling, frygter Danmark bliver hægtet af den grønne omstilling internationalt.

– Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa. Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande. Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem, siger Jan Hylleberg, viceadministerende direktør i Green Power Denmark til TV2.

Brintrøret er afgørende for den grønne omstilling, men regeringen stiller ifølge Green Power Denmark hårde betingelser for at bygge det. Sammen med en forsinket tidsplan fra Energinet udgør det en risiko for, at Danmark ikke i tide kommer med på den europæiske udbygning med brint, frygter Green Power Denmark. Hvis røret først er klar i 2031, risikerer udviklingen at gå uden om Danmark.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com