Direktør hængt ud på nettet med falsk sexprofil

Et forretningspar fra Kolding hængte gennem en 49-årig kvindelig direktør fra Kolding ud på nettet som sex-villig.

En 49-årig kvindelig direktør fra Kolding var meget tæt på at bryde psykisk sammen, da et forretningspar fra Kolding-egnen, tilsyneladende som hævn, oprettede og lagde hendes profil ud på en sex-side på nettet med navn, stilling, bopæl og firmanavn og berettede om, at direktøren tilbød alle former for ekstrem sex.

I fem måneder chattede forretningsparret med sexhungrende mænd og udgav sig for at være den kvindelige direktør.

Frække tilbud

Den 49-årige direktør opdagede, at der var noget galt, da hun gentagne gange blev kimet ned af mænd, som kom med frække tilbud til hende.  

Politiets efterforskningen afslørede, at bagmændene bag kvindens hjemmeside var et par selvstændige erhvervsdrivende fra Kolding-egnen, en 50-årig kvinde og en 51-årig mand.
Forretningsparret har indrømmet, at de har oprettet et profil i kvindens navn.