TV der bevæger dig

Døde som følge af benlås

Den 23-årige dansktyrker Ekrem Sahim døde i Kolding Arresthus som følge af, at han blev lagt i benlås.

Dødsfaldet i arresten i Kolding var en følge af, at fangen blev lagt i benlås.

Den 14. januar i år døde den 23-årige dansktyrker Ekrem Sahim efter klammeri med fængselsbetjente i Kolding Arresthus.

Siden har sagen været mørklagt fra myndighedernes side.

Men nu viser det sig, at Ekrem Sahin døde, efter at op mod syv fængselsbetjente lagde ham på maven og fikserede ham i en benlås i arresthuset, oplyser TV2 Nyhederne.

Det fremgår af politiets egne obduktionsrapporter.

Ifølge dokumenterne anvendte betjente den såkaldte TARP-metode - Total Appendage Restraint Position.
Siden gik Ekrem Sahin i koma og døde tre dage senere på Odense Universitetshospital.

Den tidligere ambulancelæge gennem 15 år, og senere overlæge på Hvidovre Hospital, Hanns Reich, mener efter denne sag, at det skal forbydes at presse folk ned på maven og lægge dem i benlås.

Mest sete på tvsyd.dk