Efter færdselsuheld: Motorvej genåbnet

Et uheld mellem en lastbil og varebil spærrede motorvejen ved Skærup tidligt onsdag morgen.

Klokken 05:55 Artiklen er opdateret med oplysninger om, at motorvejen igen er farbar.

Klokken 05 onsdag morgen fik Sydøstjyllands Politi en melding om et færdselsuheld ved Skærup, hvor en varebil og en lastbil på motorvej E45 ved Skærup i nordgående retning var kørt sammen. 

En person er bragt til sygehuset til tjek, oplyser vagtchef Torben Wind ved Sydøstjyllands Politi. 

Der er ellers ingen meldinger om, at der er yderligere personskader i forbindelse med færdselsuheldet, men motorvejen var i 45 minutter spærret på grund af oprydning.