TV der bevæger dig

En gang psykisk syg. Altid psykisk syg?

Det kan godt lade sig gøre at komme sig efter en psykisk sygdom, fremgik det af en konference i dag.

Arnhild Lauveng fortalte om sin egen psykiske sygdom. Foto: Jonas Ahlstrøm.

?Kunsten at komme sig?, hed den konference, som Psykiatrien i Region Syddanmark afholdt i dag.

Psykolog og forfatter Arnhild Lauveng fortalte under konferencen om sin skizofreni.

Det meste af sit ungdomsliv var Arnhild Lauveng syg og indlagt, men på et tidspunkt begyndte hun at forstå, at den sorte del af hendes liv ikke kunne eller skulle fjernes, men at den kunne blive et nyt mønster og dermed et nyt liv.

Politikerne har givet flere resourcer til de psykisk syge:

- Vi skal alle blive bedre til at huske os selv og hinanden på, at man ikke er sin sygdom eller sin diagnose, og at man kan blive rask igen. At man kan fungere på en arbejdsplads også med eller efter psykisk sygdom, siger regionsrådsformand Carl Holst.