TV der bevæger dig

Barn mistede livet - syv familiemedlemmer blev reddet ud fra brændende hus

En barn mistede livet, mens syv familiemedlemmer blev reddet ud af brændende hus natten til mandag i Hjarup ved Kolding.

Redningsmandskab fra Trekantområdets Brandvæsen fik reddet syv personer ud af bygningen. Foto: Trekantområdets Brandvæsen

Syv personer blev reddet ud af boligen. Foto: Claes Adel, TV SYD

1 af 2

(opdateret med oplysninger om ofrets alder)

Sydøstjyllands Politi oplyste tidligt mandag morgen, at de klokken 02.14 natten til mandag modtog alarmopkald  om brand i et hus på Koldingvej i Hjarup sydvest for Kolding.

Branden i villaen udviklede sig hurtigt, og der blev iværksat evakuering af ejendommens beboere.

Syv personer blev reddet ud af boligen, mens et barn ikke kunne reddes ud og omkom. Det oplyser Sydøstjyllands Politi mandag formiddag  i en pressemeddelelse. 

De otte personer tilhører samme familie. De overlevende bliver nu behandlet for blandt andet røgforgiftning. Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om branden til offentligheden - heller ikke alderen på det omkomne barn.

Politi og mandskab fra Trekantområdets Brandvæsen arbejder stadig på stedet, men branden i bygningen er stort set slukket på nuværende tidspunkt.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere oplysninger om branden til offentligheden, men Jydske Vestkysten oplyser mandag eftermiddag, at det omkomne barn er en seks-årig, der i dag skulle være startet i 1. klasse på Forbundsskolen i Skanderup. Skolen har flaget på halv mandag eftermiddag på grund af dødsfaldet.

00:34

Foto: Claes Adel, TV Syd

Luk video

Først senere kan politiets teknikere gå i gang med undersøgelser, der kan klarlægge brandens årsag.

 

 

Mest sete på tvsyd.dk