Det er en våd og grå formiddag i marts. På Rødmosevej i Viuf mellem Vejle og Kolding står en vejbod fyldt med grøntsager.
En mand iført lange gummistøvler, en mørkeblå Kansas-termojakke og grå hue kommer til syne. Det er Endrik Maat. Han er gartner og ejer Gartneriet Rødmose.
Bag en stor bygning står to store drivhuse, og når man træder ind i den fugtige luft, forsvinder den kedelige marts-dag.
Det handler om at skabe liv
Endrik Maat er vant til at vise rundt på gartneriet. Der kommer nemlig ofte skoleklasser eller landbrugsforeninger ud for at se gartneriet. Han fortæller med stor entusiasme om hver række i drivhuset, hvor der står både rucola og vinterportulak.
- Det er tilfredsstillende at dyrke noget, man kan stå 100 procent indenfor, siger Endrik.
Gartneriet er biodynamisk. Det vil sige, at biodynamiske landbrug skal følge de økologiske principper, men samtidig bygger biodynamisk landbrug på en holistisk forståelse af livskræfter i naturen og landbruget. Det betyder, at biodynamiske landmænd eller gartnere som Endrik, skal følge en række ekstra regler.
Biodynamisk landbrug
- En bedrift skal have et dyrehold eller indgå i et fast samarbejde med et biodynamisk husdyrbrug
- De biodynamiske markpræparater skal anvendes til hver afgrøde hvert år
- Konventionel gylle og ajle må ikke anvendes på biodynamiske jorde
- Kvæg må ikke afhornes og indkøbt kvæg må ikke være afhornet
- Alt foder skal være biodynamisk eller økologisk efter nærmere angivelser
- Gødning skal tilsættes de biodynamiske kompostpræparater
- Indkøbt gødning skal komposteres og tilsættes kompostpræparaterne
- Der må generelt højst tilføres gødning med 112 kg N/ha. pr. år i gennemsnit
- Tilførslen af indkøbt gødning må ikke overstige 40 kg N/ha
- Der må ikke anvendes CMS-hybride sorter (GMO-lignende fremstilling)
- Rækkedampning mod ukrudt er forbudt
- UVC-lys må ikke anvendes til bestråling af planter (mod svamp og skimmel)
- Nanoteknologiske stoffer må ikke anvendes
- Kun 22 tilsætningsstoffer er tilladt mod 49 til økologiske produkter
- Der er må ikke anvendes nitrit eller nitrat
- Mikrobølger må ikke anvendes
- Homogenisering og UHT-behandling af mælkeprodukter er ikke tilladt
- Safter skal være pressesafter og må ikke laves af koncentrater og vand
- Korn må ikke formales i hammermøller
På Gartneriet Rødmose finder man udover 50 slags frugter og grøntsager også køer, heste, høns, ænder og geder. Derudover er der rundt omkring på ejendommen vandhuller og læhegn til insekter og vilde dyr.
- Jeg dyrker en masse grøntsager, men jeg prøver egentlig at dyrke liv, forklarer Endrik.
"Det biodynamiske var lidt for mystisk"
Endrik Maat havde egentlig slet ikke lyst til at være biodynamisk landmand. Den åndelige del af at holde biodynamisk landbrug var for mystisk. Derfor droppede han også ud af den biodynamiske landbrugsskole hjemme i Holland.
Men alligevel endte han rundt omkring på flere forskellige biodynamiske landbrug, og så var det ligesom besluttet.
- Jeg faldt bare ind i det biodynamiske hele tiden, og på et eller andet tidspunkt må man jo overgive sig, forklarer han.
Endrik kom til Danmark i 1983 efter at have arbejdet på en gård i Finland. Det første år arbejdede han rundt omkring på forskellige landbrug, inden han endte på en gård tæt på Viuf. Her fik Endrik kendskab til Gartneriet Rødmose, der på det tidspunkt allerede var biodynamisk.
Der skulle et kort ophold på Fyn til, inden Viuf blev slutdestinationen. Endrik og hans daværende kone købte nabogården til Gartneriet Rødmose, og der gik ikke længe, før Endrik fik arbejde dér - uden viden om grøntsager, for han havde indtil da kun arbejdet med dyr.
Den tidligere gartner lærte ham op, og i 1990 blev Endrik forpagter af gartneriet. Syv år efter købte han ejendommen, og sammen med sin egen gård udgør det nu Gartneriet Rødmose.
Gartneriet Rødmose
- Gartneriet Rødmose producerer omkring 50 forskellige slags frugt og grønt i løbet af et år.
- Ejendommen består af ti hektar jord.
- I 1958 blev gården på Rødmosevej omlagt til et biodynamisk landbrug.
- I sommeren 1978 blev afgrøderne for første gang solgt på torvet i Vejle.
- I 1990 overtog Endrik Maat forpagtning af gartneriet.
- Gartneriet betegnes som et multifunktionelt landbrug. Udover at dyrke grøntsager, er der også fokus på etablering af rekreative områder samt undervisning.
Fra stilhed til travlhed
Der er stille på gartneriet, men Endrik fortæller, at det er en undtagelse. Normalt render både ansatte, frivillige og børn fra datterens dagpleje rundt. Men det er påskeferie og fridag for de fleste af dem.
Måske er det en af de få ting, der har ændret sig, siden Endrik overtog stedet - at der er knapt så stille mere. Både i forhold til mængden af mennesker på gartneriet, men også når det kommer til salget. Tidligere blev varer solgt til grossister og ved flere boder. I dag sælger de alt på én ugentlig torvedag i Vejle - og så lidt i vejboden.
- Jeg kan godt blive målløs af det, siger han om den store efterspørgsel.
Endrik takker både ø-mærket, der kom i 1990, og den aktuelle klimadebat for sin succes.
Succesen de seneste år betyder, at Endrik, udover en gruppe frivillige, der kommer og hjælper hver tirsdag, har fået tre ansatte: En på 32 timer ugentligt, en på 12 timer og en på 7 timer.
Endriks egen arbejdstid tør han ikke gøre op.
- Jeg har ikke mange andre hobbyer, griner han.
- Når man kan lide ens arbejde, føles det ikke som arbejde. Så er man bare i gang.
Skal drives videre
Endrik kalder sit liv "utroligt tilfredsstillende", og selvom han i princippet godt kunne arbejde færre timer efter at have ansat folk, gør han det ikke.
- Det er så dejligt at være her, siger han som undskyldning.
Desuden tog han - da han ansatte folk - en beslutning om, at gartneriet ikke skulle afvikles med ham, men udvikles.
- Jeg satser da på, at der kommer nogen efter mig, og dem skal der også være noget til.
