Fem mænd berøvede 22-årig

En 22-årig mand blev søndag morgen udsat for et gaderøveri i Kolding.

Røveriet skete kl 5.20 søndag morgen på parkeringspladsen i Klostergade. Fem mænd passede den 22-årige op, og den ene truede manden med en 30-35 cm stor lægtehammer, hvorefter han to gange råber "Gi mig dine penge".

Røverne fik truet sig til et nøglebundt, en elektronisk lighter og en pakke LA cigaretter med 19 cigaretter.

Signalement

Lokalpolitiet i Kolding har følgende signalement af mændene.

A) Mand, dansker, 16-17 år, 178 centimeter høj, spinkel og lyst kort hår. Han var iført en grå/mørkebrun hættetrøje, en tanktop eller en trøje uden ærmer og mørke jeans.

B) Mand, 16-17 år, 165-170 centimeter høj og spinkel. Han var iført en mørkegrå eller sort cap og mørke knælange shorts.

C) Mand, 16-17 år, 175 centimeter høj, spinkel og kort brunt hår. Han var iført en mørkegrå hættetrøje og havde sorte firkantede briller og bar en grøn skoletaske.

D) Mand, 16-17 år, 160-165 centimeter høj, mellemlangt brunt hår og bleg smalt ansigt. Han var iført en hættetrøje og mørke sko.

E) mand, 160-165 centimeter høj og spinkel.

Lokalpolitiet hører gerne, fra folk der ved noget på telefonnummer 114.