Fjordsejlads i Kolding stoppet

Visit Kolding har set sig nødsaget til at aflyse dette års fjordsejladser, fordi Søfartsstyrelsen mener, at der ikke er tilladelse til at udføre sejladsen.

Søfartsstyrelsen vil ikke tillade skibet Ocean One, som ellers var booket til at sejle med turister hele juli og august måned, at sejle.

Ocean One er drevet af en forening, hvilket vil sige, at der udelukkende må sejles støttesejladser med det formål at holde det kulturbærende skib sejlende.

Med dette for øje fastslår Søfartsstyrelsen i et brev til Skibsforeningen, der ejer Ocean One, at fjordsejladserne er fast rutefart. Og så gælder der andre regler.

Ifølge søfartsstyrelsen skulle, der have været søgt en dispensation for at lave den type sejlads, som Ocean One udfører for Visit Kolding med et foreningsskib.

Denne dispensation var ikke søgt, og søfartsstyrelsen kan ikke lave en sådan på mindre end seks uger, så derfor må sejladserne nu aflyses.

- Som skipper på Ocean One er jeg meget ked af udfaldet. Jeg var ikke klar over, at vi ikke overholdt reglerne og beklager, at det er papirarbejde der forhindrer os i at give turisterne en god oplevelse, udtaler Martin Pedersen skipper på Ocean One.

Ocean One regner med at tilladelserne kan skaffes til næste år.

- Vi er kede af at måtte skuffe dem, der regnede med at skulle have en sejltur på fjorden, og det beklager vi naturligvis meget ", siger Handels og Turistchef, Annemarie Michelsen.

Alle der har reserveret billetter er blevet kontaktet, og alle har fået deres penge tilbage.

Skipper på Ocean One Martin Pedersen forklarer situationen. (Varighed: 1:53 min.)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.