TV der bevæger dig

Flygtningene blev væk: Nu betaler kommunen millioner tilbage

Der er ikke kommet så mange flygtninge, som man regnede med. Derfor sender Kolding Kommune tre millioner kroner tilbage til staten. Pengene skulle have været brugt at bygge midlertidige flygtningeboliger for.

00:37

Koldings borgmester Jørn Pedersen vil give tre millioner kroner tilbage.

Koldings borgmester Jørn Pedersen vil give tre millioner kroner tilbage. Foto: Hans Lausten, TV SYD

1 af 2

Tidligere i år søgte Kolding Kommune staten om et millionbeløb, der skulle finansiere midlertidige flygtningeboliger i kommunen. Men nu melder Kolding Kommune ud, at de ikke får brug for pengene alligevel.

- De 3.030.282 kroner, som vi har fået bevilget af staten til at lave midlertidige boliger for, giver ingen mening at bruge, når flygtningestrømmen er faldet så markant som den er, siger Koldings borgmester Jørn Pedersen, Venstre til TV SYD.

Aftalen indebar at Kolding Kommune skulle lægge et tilsvarende beløb til disse boliger. 

- De penge vil vi meget hellere bruge andre steder, hvor der er mere brug for dem, nu flygtningestrømmen ikke længere er så voldsomt et problem, siger borgmesteren.

Læs også Kommuner får millioner til flygtningeboliger

I 2016 er der kommet cirka halvt så mange flygtninge, som man havde troet, og prognosen for næste år er også, at der kommer endnu færre flygtninge.

De tre millioner kroner skulle være brugt til at bygge 33 flygtningeboliger på Landerupgårdvej, men her der så stor ledig kapacitet, at man godt kan håndtere det nuværende niveau af flygtninge. Derfor vil det ikke give mening, at bygge flere boliger.