Flytning med udfordringer

I dag til middag sender TV SYD for første gang direkte fra det nye mediehus. Og vi er optimistiske, selv om der har været udfordringer.

Lørdag var der alvorlige netværksproblemer i det nye hus. Men fejlen blev fundet. Der er dog stadig en del udfordringer med at få de mange computere til at fungere.

Siden fredag er der kun sendt båndede udsendelser. Søndag kl. 18.10 kom TV SYD i luften uden lyd, og det var der mange, som reagerede på.

Fredag, lørdag og søndag er udsendelserne heller ikke - som vanligt - lagt på hjemmesiden. Det vides ikke, hvornår det kan ske.

- I dag er det vigtigste at vi kommer i luften, siger teknisk chef Finn Jørgensen.

Søndag blev lavet flere prøve-udsendelser. Og den sidste afgørende prøve gik rigtig godt. Så alle er optimistiske, når det bliver alvor kl. 12.05, hvor det nye nyhedsstudie skal i brug for første gang.