Forældrene mener, at undervisningen er for præget af præsternes indre missionske holdning.
På forældremøder
P4 Trekanten fortæller, at sagen er taget op af skolebestyrelsen på en af sognets skoler. Det har også været drøftet på forældremøde helt ned til femte klasse.
Kristkirken i Kolding har været meget debatteret i nogen tid. Bl.a. da alle tre præster i sognet nægtede at vie fraskilte.
Sognebånd
Ifølge regionalradioen overvejer flere klasser på Sdr. Vang Skole kollektivt at løse sognebånd og melde sig ind i en anden kirke i eller omkring Kolding, så deres børn ikke skal forberede sig til konfirmationen næste forår hos de tre præster.
Skolebestyrelsen på Sdr. Vang skolen ønsker ikke at kommentere sagen. Men hvis skolens elever spredes på flere sogne til konfirmation, bliver der problemer med planlægningen, f.eks. med blå mandag.