Forbrændt af kogende vand

To polakker blev i nat forbrændt af en varmtvandsbeholder med kogende vand.

En ulykke med en varmtvandsbeholder resulterede i svære forbrændinger for to polakker i nat. Omkring klokken to i nat måtte politiet rykke ud til Uhrevej i Jordrup, og de to forbrændte polakker måtte flyves til Rigshospitalet, hvor de nu behandles for skaderne.

Politiet undersøger nu, om det var varmtvandsbeholderen, der var defekt ved ulykken. Det oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.