Fra fredag må du køre hurtigere flere steder på motorvejen

Hastigheden bliver sat op til 130 km/t på strækninger på motorvejene E45 og E20.

Hastighedsgrænsen på motorvejsstrækningerne Skærup-Kolding og Fredericia-Vejle på E45 og E20 Esbjergmotorvejen i østgående retning ved Esbjerg Lufthavn bliver fremover ændret fra 110 til 130 km/t.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Ændringen sker som følge af en aftale om højere hastighed på udvalgte motorvejsstrækninger, som den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti indgik i 2018. Ændringen træder i kraft fra fredag den 30. juli.

På visse motorvejsstræknin ger bliver farten nu sat op fra 110 til 130 km/t.
På visse motorvejsstræknin ger bliver farten nu sat op fra 110 til 130 km/t.
Foto: Grafik: Benjamin Rene Klint Nielsen

For at højne trafiksikkerheden på de pågældende strækninger har Vejdirektoratet lagt såkaldte rumleriller mod midterrabatten, opsat påkørselsdæmpere på eksisterende autoværn og enkelte steder forlænget autoværnet.

Også på strækningen Odense-Nyborg på Fynske Motorvej bliver hastigheden sat op.